Gennem det sidste år er mine skrevne og talte ord systematisk blevet fordrejet og manipuleret af Özlem Cekic. Jeg har ignoreret det længe. Men et interview i gårsdagens Dagbladet Information var dråben der fik bægeret til at flyde over. Özlem Cekic er en fascinerende offentlig person. Hun siger hendes projekt er at ville bygge bro, have en åben dialog og forsøge at få modstandere til at kunne mødes. Men hun gør det modsatte. Konsekvent. Gennem det sidste år har jeg spillet hovedrollen i en række Facebook-opslag hun har sendt ud til sine små 85.000 følgere. Her har hun radikaliseret mine synspunkter for at kaste brænde på konfliktbålet. Budskabet har nogenlunde været sådan her i alle opslagene: Jeg mistænkeliggør alle muslimer, jeg dæmoniserer alle muslimer, jeg er konspirationsteoretiker, mit projekt er farligt. Samtidig har hun pudsigt nok selv pustet til konspirationsteorier om hvilke bøger jeg er inspireret af, og hvad der driver mig. Engang imellem har ministeren fået en lignende tur. Da det stod allerværst til i foråret sidste år, blev jeg spurgt om jeg ville mødes med hende til en dialog-debat på Folkemødet. Jeg sagde ja. Hun sagde nej. Senest har hun så i Dagbladet Information gjort reklame for sin nye bog, som hun har skrevet sammen med Jair Melchior, hvor hun grundlæggende påstår, at mit forsvar for den jødiske minoritet bare er et spin-trick. Det er faktisk bare løgn og leg det hele. De bliver brugt som undskyldning for at slå løs på muslimer. Ingen dokumentation for det uprovokerede angreb på mine motiver. Tænk hvis jeg eller andre gjorde det den anden vej? F.eks. sagde at Özlem Cekic kun har lavet Brobyggerne for at få en offentlig scene stillet til rådighed, hvor hun selv er chefen, kan få den løn hun gerne vil have, samtidig med hendes politiske forslag kan veksles til ydelser det offentlige kan købe hos hende? Det ville være helt ude i hampen at gøre sådan noget. I dele af Medie-Danmark bliver den slags beskyldninger som kommer frem i Dagbladet Information ikke fulgt op af kritiske spørgsmål. Ikke når man er Özlem Cekic. Tværtimod har Özlem Cekic utrolig gode muligheder for at sælge sig selv ind til radio eller aviser. Også på områder som intet har med "Brobyggerne" at gøre. Heller ikke her stilles der som regel kritiske spørgsmål. Alt dette kører hun sideløbende med et show som udfolder sig på den mærkværdigste måde. Tag nu Kommissionen For Den Glemte Kvindekamp: Få dage før offentliggørelsen af rapporten er der nogen der lækker den til Politiken. I samme artikel som den lækkede rapport fremlægges, vælger Özlem Cekic at udtale sig om indholdet(!?). Også på nogle af de spørgsmål som man kan læse i rapporten har været sværere at håndtere for kommissionen. Kan man finde lignende eksempler på det fra andre udvalg eller kommissioner som regeringer har nedsat? Jeg tror det ikke. Formanden siger ikke noget - men et kommissionsmedlem tager scenen. Og trækker så al saft og kraft ud af selve offentliggørelsen få dage senere. Trist. Man kunne komme med flere eksempler. Jeg har ikke noget imod at debattører eller politikere er uenige med mig. Jeg er uenig med Mohammad Rona fra Moderaterne engang imellem. Jeg er også tit uenig med Rosa Lund fra Enhedslisten. To eksempler. Men ingen af dem behøver at radikalisere mine eller andre socialdemokraters synspunkter for at kunne tage afstand fra dem efterfølgende. Der behøves ikke at blive kastet brænde på bålet. Jeg er glad for Jair Melchior for et par dage siden rakte ud og gjorde det klart, at han ikke står inde for Özlem Cekic helt aktuelle beskyldninger i denne uge. Men jeg synes det er på tide at stille kraftige spørgsmålstegn ved Brobygger-projektet og Özlem Cekics ærinde i den offentlige debat. #dkpol #dkmedier

Det her er noget af det mest interessante jeg længe har læst. Gør jer selv den tjeneste at tage med på kronikørens rejse her. Selvom den er lang. #dkpol politiken.dk/debat/kroniken/…