#fcklive #youthleague
U19-NEDTUR I FØRSTE YOUTH LEAGUE-OPGØR
F.C. Københavns U19-hold tabte onsdag eftermiddag 3-0 på udebane mod Dinamo Tbilisi.
Københavnerne fik en skidt start på kampen, da de kom bagud efter bare fire minutter. Efterfølgende fik de arbejdet sig ind i kampen, men kom bagud 2-0 efter en havl times spil og kort inde i anden halvleg gjorde georgierne det til slutresultatet 3-0. FCK havde flere store chancer i anden halvleg, men formåede ikke at konveretere dem til scoringer.
Dermed venter der U19-drengene en meget stor opgave, når de spiller returkamp på Valby Idrætspark på onsdag d. 4. november kl. 14.00. Returkampen kan ses på stadion i Valby eller på FCK TV, hvis man har FCK+-abonnement.
Foto: FCK TV
#fcklive
LIVEDÆKNING YOUTH LEAGUE: DINAMO TBILISI - FCK
F.C. København spiller Youth League på udebane mod Dinamo Tbilisi i dag, onsdag, kl. 16.00. Løvernes startopstilling er som følger:
Gustav Fritz
William Nørløv - Noah Madsen - Henrik Haraldsen - Xander Poulsen
Sean Fetterlein - Tristan Christensen - Alexander Odefalk
Ishaq Holalam - Elvin Mehicic - Gabriel Santos
Copenhagen Sundays opdaterer live her på X - kampen kan ses på tv.fck.dk.
92': 3-0
FCK har brændt nogle store chancer, men er desværre stadig bagud med 3-0 inde i tillægstiden.
#fcklive
FCK STREAMER YOUTH LEAGUE-KAMPEN ONSDAG KL. 16.00
F.C. København har netop meldt ud, at man med kort varsel har fået mulighed for at streame U19-holdets udebanekamp mod Dinamo Tbilisi i Youth League i dag, onsdag, kl. 16.00. Kampen kan ses på tv.fck.dk/, hvis man har FCK+-abonnement eller har sæsonkort, kort- eller billetabonnement.
#fcklive
#fcklive #sldk #youthleague
FREMTIDEN: U19 SKAL UD I EUROPA
Der var nok at tale om, da Steen OG og Cornelius Gabe optog Fremtiden i denne uge.
De to vendte, hvad der er sket hos FCK U17 og U19 siden sidst, og sætter fokus på ungdomsholdenes næste opgaver - herunder en tur til Georgien i Youth League for U19.
De seneste par uger har været svingende resultatmæssigt for U17 og U19, der dog begge ligger i toppen af ligaerne.
Vi kigger dog også fremad, for onsdag i spiller U19 på udebane mod Dinamo Tbilisi kl. 16.00 i en kamp, der desværre ikke produceres til TV. Det er den første af to kampe mod georgierne, og returkampen spilles onsdag d. 4. november kl. 14.00 på Valby Idrætspark. Denne kamp kan streames på TV.FCK .DK med et FCK+-abonnement, og man kan også tage ud til Valby og se kampen på stadion. F.C. København har meldt ud, at "billetinfo følger senere."
Se med her:
Værter: Cornelius Gabe og Steen OG.
Tilrettelæggelse: Cornelius Gabe
Produktion: Copenhagen Sundays.
Partner: Unibet.
#fcklive #youthleague #fckU19
U19-TRUPPEN TIL YOUTH LEAGUE-KAMPEN MOD DINAMO TBILISI
F.C. Københavns U19-cheftræner Sune Holmgren og co. har udtaget 20 spillere til onsdagens Youth League-kamp på udebane mod georgiske Dinamo Tbilisi. Stab og spillere rejste søndag og mandag.
Truppen er:
1 Gustav Fritz (G)
2 William Nørløv
5 Noah Madsen
6 Henrik Haraldsen
8 Sean Fetterlein
9 Elvin Mehicic
13 Driss Ait Chiekh
14 Alexander Odefalk
15 Xander Poulsen
16 Gabriel Santos
17 Louie Heriba
20 Ishaq Holalam
21 Villads Bille (G)
22 Teo Reeh
23 Mads Jørgensen
24 Vidal Moritzen
25 Liam Norstedt
28 Shahin Pelyad
30 Tristan Christensen
32 Felix Gøthler.
Værd at bemærke er det, at hverken Sheikh Jaw eller Gunnar Orri Olsen er i truppen. Særligt sidstnævnte må formodes at få en rolle, når førsteholdet spiller pokalkamp på udebane mod Aarhus Fremad torsdag kl. 13.30.
U19s kamp i Georgien spilles kl. 16.00, men produceres ikke til TV eller stream. Copenhagen Sundays opdaterer sporadisk fra opgøret på X.
Grafik: UEFA/Copenhagen Sundays.
#fcklive #sldk #fckob
BEIJMO MED OPFORDRING TIL FANSENE: LØFT VORES UNGE SPILLERE
F.C. Københavns 1-1-resultat mod OB mandag aften i Parken var symptomatisk for en af københavnernes største udfordringer i øjeblikket: manglende skarphed foran målet.
Én spiller, der af mange fans på sociale medier er gjort til syndebuk, er den bare 18-årige Viktor Dadason. Mandag aften brændte islændingen flere store chancer og var tydeligt skuffet over sin egen præstation efter kampen. Både hans træner og holdkammerater bakkede ham dog op i mixed zone mandag aften.
“For mig er det meget, meget positivt, at han kommer til de situationer. Nu ved jeg ikke lige præcis, hvor mange minutter han spiller, men nogle sagde 30 minutter. På de 30 minutter kommer han to eller tre virkelig store muligheder, og han header bolden på mål. For mig er det det, der er det vigtige. Hvis han bliver ved med det og kommer i de positioner, hvis vi får indlæggene til hans hoved og hvis han rammer mål, så kommer han til at score mål,” sagde Felix Beijmo til TV2 og Copenhagen Sundays om sin unge kollega.
Samtidig gjorde Bo Svensson det klart, at man har tålmodighed med de unge spillere.
“Han er 18 år. Det er sådan, som det er, og når man er 18, så skal man jo lære, at det går videre. Man skal prøve at lære nogle ting og stå op igen, så han er skuffet over, at han ikke fik scoret, især på den sidste chance tror jeg,” sagde Svensson og fortsatte:
“Det er jo den beslutning, der er blevet truffet om, at vi også skal satse på de unge mennesker. Og så må man også leve med, at det nogle gange er på den måde. Vi tror på ham”, konstaterede cheftræneren.
Der har været massiv kritik af den 18-årige angriber, der senest scorede i Superligaen d. 11. september i 2-0-sejren over AC Horsens. Denne kritik bad Copenhagen Sundays også Felix Beijmo om at forholde sig til:
–En ung spiller, som får ’tæsk’ af fansene på SoMe (sociale medier, red.), hvad tænker du om det?
“Har han fået det eller hvad?,” spurgte Beijmo.
–Ja…
“Det ved jeg ikke. Hvis det er sådan, så synes jeg det er en fejl. Det er helt fair, at man har en holdning til alt, hvad vi gør. Det er den business, som vi lever i. Men særligt de unge spillere som vi har ... De har et meget, meget stort potentiale, og det er muligt, at de virkelig kan blive nogle gode spillere for FC København”, sagde svenskeren og kom derefter med en besked til FCK-fansene.
“Jeg vil gerne bede vores fans om at være positive og lige se, hvad han gør rigtigt i dag - at han kommer til de situationer, at han er der, at han får headet på mål og det er virkelig godt. Så er det ærgerligt, at den ikke går ind, men det kommer den til at gøre næste gang, så jeg synes, at vi skal være positive og vi skal prøve at løfte særligt vores unge spilere (…),” opfordrede Felix Beijmo.
Af Cornelius Gabe @CorneliusGabe
Fotos: Copenhagen Sundays.



