Gert G.A. Erichsen

Hvis man bruger "dansker" som et skældsord, hører man ikke til her På Københavns Universitet bliver en ung kvinde flygtet fra Syrien chikaneret af muslimske medstuderende, fordi hun lever som en helt almindelig ung dansk kvinde. Hun har smidt tørklædet, går med bare arme, drikker alkohol og tog på et tidspunkt et stykke lasagne med svinekød i kantinen. Det var nok til, at hendes livsstil igen og igen er blevet stemplet som "haram" – og til, at hun gentagne gange er blevet kaldt "dansker" som skældsord.” Hun fortæller, at mandlige medstuderende kigger ned, når de går forbi’ hende, og nægter at åbne døren for hende og hendes veninder. "Jeg føler nogle gange, at jeg er i 1400-tallet," siger hun. "Det føles ikke, som om jeg er i Danmark eller Europa." Hun beretter også om bekendte, der tager screenshots af hendes lokalitet på Snapchat for at dokumentere, hvor hun var i byen, og beskeder som : "jeg får kvalme af at skrive med dig". Som hun selv formulerer det: "Jeg har aldrig følt mig kontrolleret på den måde af andre unge i Syrien, som jeg har i Danmark." Det foregår altså på et dansk universitet i 2026. Blandt unge mennesker, der er i gang med en videregående uddannelse, og som for de flestes vedkommende formodentlig er født og opvokset her. På papiret velintegrerede. I praksis mentalt forankret et sted mellem det mest reaktionære Mellemøsten og europæisk middelalder. Lad mig sige det helt klart: Hvis man mener, at "dansker" er et skældsord, har man ingenting at gøre i Danmark. Jeg vil ikke lovgive med tilbagevirkende kraft, og jeg må desværre konstatere, at danske statsborgerskaber gennem årtier er blevet uddelt alt for lemfældigt. Det vil Liberal Alliance gøre op med. Nu. Men til alle – uanset opholdsgrundlag – der mener, at "dansker" er en nedsættende betegnelse, vil jeg gerne komme med en helt klar opfordring: Pak sydfrugterne. Find et andet sted at bo. Danmark er ikke landet for jer.