🇫🇷 Frankrig - Islamisk pøbelvælde er tabu – Macron og medierne ser den anden vej. Asger Aamund - 24.10.2026 1/2 “Den senere tids demonstrationer i Frankrig, der nu er endt som revolutionære optøjer, udgør en ægte politisk og kulturel bouillabaisse, fiskesuppen med alt godt fra havet. Det begyndte med desperate gymnasieelever, der demonstrerede mod de elendige forhold i undervisningen og skolelokaler. Så kom de ’gule veste’ til sammen med fagforeningerne for at protestere mod de stigende leveomkostninger.   Kommunistlederen Jean Luc Mélenchon, der ifølge nyhedsmediet DW-France støttes af 40 procent af alle unge under 25 år, kunne naturligvis heller ikke nære sig og sendte skarer af militante marxister på barrikaderne. Volden, plyndringerne og ildspåsættelserne kulminerede, da Det Muslimske Broderskab mobiliserede tusindvis af Allah’s raske svende til kamp mod politi og folkestyre i håbet om voksende kaos og nedbrud af civilsamfundet, der kunne føre til en stærk islamisk magtbase i Frankrig. Ifølge en aktuel meningsmåling fra IFOB ønsker 80 procent af alle muslimer i Frankrig den sekulære retsstat udskiftet med et islamisk kalifat styret af koranen og sharia-loven.   Herefter måtte en række af demokratiets stolte bastioner synke sammen i flammer for de islamiske kamptropper, som med vajende palæstinensiske faner satte rådhuset i Marseille i brand. Samme tur fik det ikoniske rådhus i Limoges og hundredvis af biler og butikker i franske storbyer. Især supermarkeder, IT-forretninger og tøjbutikker blev udplyndret og vandaliseret. Men brand og ødelæggelse ramte ikke kun de fashionable butikker og stormagasiner som berømte Galeries Lafayette, men også tobakskiosker, værtshuse og folkelige restauranter og barer. Alt hvad franskmanden holder af i sin hverdag.   Det værste var imidlertid ikke ødelæggelserne, brandene og hadet mod folkestyret og den sekulære retsstat, men politikernes og mediernes reaktion på optøjerne. Fra præsident Macron og ned igennem hele pressespektret er det islamiske pøbelvælde tabu og bliver ikke nævnt med et ord. I stedet tilskrives ødelæggelserne ‘unge fra forstæderne’ og ’det yderste venstre’. Fornægtelsen og fortielsen er så dyb og så omfattende, at man kun kan frygte, at Frankrig nægter at se sin egen fortabelse i øjnene. Kendsgerningerne råber til Macron, men han ser den anden vej sammen med staten og medierne. Der er mellem 7 og 8 millioner muslimer i Frankrig, hovedsagelig fra de franske kolonier i Nordafrika. Stort set alle migranter fra de islamiske kultursamfund samler sig i parallelsamfund, som oftest ender som lukkede enklaver uden anden kontakt med det øvrige samfund end overførselsindkomster og sundhedssektoren.   Allerede i 1996 erkendte myndighederne i en rapport, at der fandtes omkring 750 såkaldte ’no-go-zoner’ i Frankrig, hvor politi og brandvæsen kun stiller op under massiv beskyttelse. 20 procent af alle muslimer i Frankrig er arbejdsløse. Tallet er dog en del højere i områder med stor tæthed af islamiske migranter og efterkommere. Især i Paris, Marseille og Seine-Maritime. Hele 40 procent af alle muslimer mellem 15 og 24 år er uden arbejde.