Analysechef CEPOS Nationaløkonomi, politisk teori, tilfældige udfald

Joined January 2014
Otto Brøns-Petersen retweeted
On my way to the office this morning, I passed a group of young people protesting, a Palestinian flag draped over their shoulders. And I asked myself a question I can't shake: why does this generation always fall into the same trap? No matter the history. No matter the context. Even the ones from wealthy families, who went to the best schools, who were dealt every good card. Always the same trap. I don't think it's stupidity. I think it's a mechanism. And a mechanism can be taken apart, piece by piece. A. The observation: everything the state touches becomes unaffordable. Look at economist Mark Perry's famous chart, the one people call "the chart of the century." It tracks US prices since 2000. At the top, what explodes: hospital services, college tuition, textbooks, childcare, housing. Increases of +100%, +150%, up to +250%, far above general inflation. At the bottom, what collapses: TVs, software, phones, toys, clothing. A TV today costs a fraction of what it did in 2000, for an infinitely better product. Look at what separates the two groups. It isn't technology. It isn't complexity. It's one variable: how much the state is involved. At the top, sectors that are subsidized, regulated, shielded from competition, where the state funds demand and blocks supply. At the bottom, sectors where companies fight every single morning to serve you better and cheaper. B. The mechanism: why it's systematic. When the state subsidizes demand without freeing supply, prices rise. Every time. Guaranteed student loans, and universities raise tuition. Housing aid plus blocked building permits, and rents skyrocket. Administered healthcare, and bureaucracy eats the budget before it ever reaches the patient. In France it's even more vicious, because the price doesn't disappear: it hides. You never see the hospital bill, you pay it through payroll contributions. You never see the cost of school, you pay it through taxes. Public spending at 57% of GDP, one of the heaviest tax burdens in the world, more than €3.4 trillion in debt. And the result? Overflowing ERs, falling PISA scores, young people who can't afford to live in the city where they work. The market didn't fail in these sectors. It was never allowed in. C. Suffering demands a culprit. A 22-year-old lives all of this in their bones. They can't find a place to live. Their degree either buries them in debt or opens no doors. The future feels blocked. That suffering is real, and I don't deny it for a second. But human beings can't stand suffering without a culprit. They need a face. A scapegoat. And this is where everything is decided: who taught them how to read the world? D. Whoever tells the story picks the villain. Schools are public. Universities are public. Culture runs on grants. Film goes through funding committees. Public broadcasting shapes the narratives. The people handing down the interpretive framework are, overwhelmingly, paid by the very system that creates the problem. Do you really think that system is going to name itself as the culprit? No. It names the capitalist. The boss. The landlord. "The rich." The multinational. The commercial West. Same role, same casting, every time. E. One lens, a thousand causes. And this brings me back to that flag. A generation taught to read every situation through a single lens, oppressor on one side, rich, Western, capitalist, oppressed on the other, will apply that lens everywhere. To housing. To climate. To conflicts on the other side of the world. The cause changes, the lens stays. That's why the trap is always the same: it's not the cause that draws them in, it's the way of thinking that was installed in them. F. The perfect inversion. Here's the irony. Capitalism is the force that drove down the price of almost everything it touched. The state is the force that blew up the price of almost everything it captured. And young people blame the first for the crimes of the second. It's like blaming the firefighter for the fire because you saw him at the scene. G. The ballot box confirms it. In the US, a few weeks out from the midterms, a large share of urban young voters is getting ready to vote Democrat for more state, more spending, more regulation. New York elected a self-described socialist mayor, carried by young voters, on promises of rent freezes and city-run grocery stores. Rent freezes, the policy that has made housing scarcer everywhere it's been tried. The cure that worsens the disease. In France, it's the same play in two acts. Part of the youth votes for the radical left, which promises more state. Another part votes for the center, which promises to "manage" the state well, and has dug the debt deeper than ever. Two different ballots, one shared assumption: the problem is the market, the solution is the state. H. The way out. These young people aren't stupid. They're right to be angry. They're just aiming at the wrong target. The day they understand that their rent, their tuition and their hospital are expensive precisely because the state runs them, their anger will change direction. They'll stop protesting against those who create. They'll start protesting against those who capture. That day, the greatest intellectual scam of our time will be over.
706
4,407
602
16,594
1,810,091
Årets Nobelpris til Hall og Woodford. Ikke mindst Woodfords teori om finanspolitikkens effekt på prisniveauet er bekymrende aktuel - ikke længere sigt at centralbankerne kan kontrollere inflationen, når statsfinanser ikke er under kontrol.
BREAKING NEWS The Royal Swedish Academy of Sciences has decided to award the 2026 Sveriges Riksbank Prize in Economic Sciences in Memory of Alfred Nobel to Robert E. Hall and Michael Woodford “for microeconomic foundations of macroeconomic stabilisation.” #NobelPrize
6
315
Tjenesteboliger kan da være en meget smart idé - set fra et arbejdsgiversynspunkt. Det bliver dyrere at skifte job, når man også skal regne omkostninger ved at flytte med. Lavere mobilitet gør det alt andet lige muligt at presse lønningerne lidt for de offentligt ansatte med tjenestebolig. I forvejen er mobiliteten på dele af det offentlige arbejdsmarked beskeden. Det er fx svært at finde private alternativer til mange jobs i det offentlige sundhedsvæsen. Af samme grund burde fagbevægelsen være på barrikaderne mod dette forslag. Er det da ikke et gode at få en billig bolig? Jo, men gevinsten er mindre end ved at få penge direkte i lønposen. Og for alle andre er det også et dårligt forslag, fordi det sænker mobiliteten på boligmarkedet i storbyerne - og dermed gør det endnu sværere at finde en bolig for begyndere på boligmarkedet. Faktisk er det kun dem (os) med ejerboliger i byerne, som rigtig har glæde af dette forslag. Det vil drive jordpriserne op. Og så måske skatteyderne, hvis det lykkes at presse de offentlige lønninger lidt. Gad vide hvor meget regeringspartierne har tænkt dette igennem? berlingske.dk/politik/statsm…
6
7
1
84
4,072
Otto Brøns-Petersen retweeted
I wrote a paper over the summer where I argued that in this new risky debt environment, where government debt in advanced economies is being marked to market daily, central banks would be tempted to use their balance sheet to start absorbing government debt again, or, at the very least, to stop shrinking their balance sheet and selling government debt. The rationale: they would argue that the bond market is not functioning properly. economicstrategygroup.org/wp… The Bank of England paused active gilt sales on September 17, 2026. Today in the FT, there's an oped by a former ECB insider, Lorenzo Smaghi, who's arguing the ECB should do the same thing. He says there's too much nostalgia about small balance sheets, and there's no reason to return to a small balance sheet. ft.com/content/e0dfef01-4933…
5
75
6
316
26,014
A debt crisis is different from other crises. Once it becomes unsustainable, you can’t just turn around. That is why the European debt crises so far have been handled by explicit or implicit bailouts, the latter through inflation and redistribution within the @ecb and EU (NGEU). Such bailouts changes the institutional framework permanently. Not by deliberate public desire but forced by circumstances. We are already far from the constitutional framework guaranteeing that member countries are not liable for each other’s debt. Societies can indeed reform after a debt crisis (as the Greek) and turn around a structural debt problem before it is too late. Maybe France will reform after an acute debt crisis too, but I see little willingness to reform it’s structural debt problem. The problem is that it’s incentives are weak, if it can expect to be bailout.
Replying to @Lagarde
@Lagarde on fundamentals of French debt: "close to 120% of GDP and not on course to be brought under control, it's a serious matter. ...I have seen Greece, Portugal, Ireland and Cyprus weather very painful crises, put their public finances back in order and restore confidence."
2
4
23
1,302
Trumps handelspolitik har indtaget Bruxelles. Så enkelt kan det siges. De anklager, som alle tidligere rystede på hovedet over, da Trump fremsatte dem over for alverdens lande - inkl. EU - gentager EU-kommissionen nu mod kineserne. “Han må have nikket genkendende til von der Leyens tale om Unionens tilstand for nylig.  Her hævdede hun, at EU’s handelsunderskud over for Kina nærmer sig et “tippepunkt” på 1 mia. euro om dagen, at det leder til “afindustrialisering af Europas kerneområder” og er “uholdbart”. Hun truede med at “tage alle værktøjer i brug”. Det var en uklog tale.” Det skriver jeg om i @borsendk Læs med her: borsen.dk/nyheder/opinion/tr…?
1
3
12
593
Forbrug først - betal bagefter. Regeringen har netop udsendt sit årlige Klimaprogram. Det er det første, siden regeringen i sit regeringsgrundlag annoncerede et nyt klimamål for 2035: Nemlig mindst 85 pct. reduktion (ift 1990) i stedet for SMV-regeringens 82 pct.-mål. Klimaprogrammet er midlertid helt tavst om, hvad det nye klimamål koster - og derfor også om gevinster står mål med omkostninger. Det er foreløbig kun @CEPOS, der har regnet på omkostningen ved det nye mål, nemlig 5 mia.kr. (se link nedenfor). Det er i sig selv besynderligt at komme med et nyt mål uden at sige noget om omkostning eller effekt. Udover at det selvfølgelig viser, at det er gold symbolpolitik. Men det er endnu mere besynderligt i lyset af, at SMV-regeringen (hvoraf SM fortsat er i regering) insisterede på, at partier med ønske om højere klimamål skulle pege på finansiering. Den nye regering har end ikke beregnet prisen. Klimaprogrammet fremhæver EUs betydning for klimapolitikken i Danmark. Det er godt og rigtigt. Men så må man da undre sig over, hvorfor regeringens egen politik er så nationalistisk med et selvstændigt, symbolpolitisk klimamål. cepos.dk/wp-content/uploads/…
1
4
16
594
Otto Brøns-Petersen retweeted
Hvis regeringen vil indfri dens ambitioner på boligområdet, så skal den kraftigt revidere dens udmelding på boligpolitik. Risikoen for det modsatte er større. Læs analysen fra @CEPOS her: cepos.dk/artikler/regeringen…
4
8
1
37
19,294
Jeg er meget enig med @JeppeDruedahl. Differentieret moms er en dårlig idé, fordi det forvrider forbrugsvalget og indebærer unødvendige administrative omkostninger. Differentieret moms er et dårligt redskab til at nå de mål, politikerne begrunder den med. Derimod er det mere tvivlsomt, om momsdifferentieringen vil sætte sig i højere avancer i stedet for lavere forbrugerpriser. Det er ikke det primære argument for, hvorfor differentieret moms er en dårlig idé. Hans artikel i Information i dag: information.dk/indland/2026/…? Her er hvad jeg skrev om det samme i min klumme i Finans: cepos.dk/artikler/derfor-er-…
1
5
45
2,239
Det er en grundlæggende dårlig idé at føre fordelingspolitik gennem priserne. Her ved at skrue på moms og afgifter, når en vare (diesel) stiger i pris. Interessant nok forener den slags politik i øjeblikket ellers traditionelle “dødsfjender” på højrefløjen (DF), venstrefløjen (EL) og midten (M). De har hver deres varianter af diffentieret moms, men princippet er det samme. Hvorfor er det en dårlig idé. Prisernes funktion er at håndtere knaphed. Når knapheden stiger - fx pga lukket Hormuzstræde - stiger priserne, så efterspørgslen tilpasser sig. Højere priser er ikke rart for forbrugerne (vælgerne). Men deres problem er, at deres indkomst ikke rækker så langt mere. Hvis man vil kompensere dem, bør det ske gennem mere indkomst, ikke kunstige prisændringer. Så kan de selv vælge, hvordan de vil bruge kompensationen. Kunstige prisnedsættelser ændrer ikke på, at dieselolie er mere knapt. Nedsat moms lukker ikke Hormuzstrædet op. Derfor driver afgiftsnedsættelser prisen før afgift i vejret. Det er kort sagt et globalt narrespil at prøve at drive priserne ned gennem afgiftsnedsættelse på diesel. Men kan afgiftsnedsættelser da ikke være en god ting? Jo hvis afgiften er sat for højt - dvs. er større end de eksternaliteter, der kan berettige dem. Så skal de sættes ned permanent, ikke fordi priserne stiger midlertidigt. Eller i momsens tilfælde (som reelt er en flad indkomstskat): Sæt momsen ned generelt. Men lukning af Hormuzstrædet ændrer ikke pludseligt ved kørselseksternaliteterne fra dieselbiler i Danmark. Der er ikke nogen god grund til at sænke afgiften (enten direkte eller via momsen). Hvis politikerne gerne vil afhjælpe tabet af indkomst sfa dieselknaphed, så sæt indkomstskatten ned. Det er både den mest direkte og enkleste vej.
Dansk Folkeparti indkalder nu folketinget til hastedebat. Bagruden er enkel: Dieselprisen har nået sit højeste niveau nogensinde, og benzinprisen er også banket voldsomt i vejret. Det rammer pendlere, børnefamilier, håndværkere, landmænd og alle andre danskere, der er afhængige af bilen. Regeringen har dumpet fuldstændigt i håndteringen af sagen. Mens priserne stiger, foretager regeringen sig ingenting og statskassen fortsætter med at score kassen på danskernes nødvendige transport. Det er en eklatant skandale! Dansk Folkeparti har i årevis foreslået, at Danmark følger vores nabolande og sænker afgifterne og momsen på benzin og diesel. Vi kan ikke bestemme verdensmarkedsprisen. Men vi kan beslutte, hvor hårdt prisstigningerne skal ramme den enkelte dansker. Derfor tager jeg nu initiativ til at samle opbakning blandt Folketingets partier til en hastedebat. Derefter vil vi hurtigst muligt genfremsætte vores forslag om at sænke afgifterne på benzin og diesel. For der findes en løsning. Det er ingen naturlov, at priserne skal være så svimlende høje. Det kræver blot en regering og et flertal i Folketinget, som vil sætte almindelige danskeres hverdag før statens afgiftsindtægter. Det kan lade sig gøre. Dansk Folkeparti er i arbejdstøjet. Vi er klar til at gøre noget ved det!
7
8
1
57
3,318
Kvælstofloven kan få vidtrækkende økonomiske konsekvenser og påvirke havmiljøet. Men lovforslaget L5 rummer ingen oplysninger om det. Det sker med henvisning til, at det er en bemyndigelseslov. Det kalder jeg arrogant i JP i dag. jyllands-posten.dk/politik/E…
4
6
2
38
1,181
Hvad værre er: Det er dårlig lovkvalitet. Det gør det umuligt for lovgiverne, medier og os andre at vurdere lovens konsekvenser. Er fordelene ulemperne værd? Egentlig er L23 om elrationering endnu værre. Det er også en bemyndigelseslov uden væsentlige konsekvensvurderinger. Og her ligger ikke et arbejde forud (modsat den grønne trepart). Det er ministrenes ansvar at fremsætte love med tilstrækkelig lovkvalitet. Men det er Folketingets opgave at fortælle dem det - og ultimativt sige nej til dårlig lovgivning.
1
14
255
Jeg kan i pressen se undring over, at det er nødvendigt med fysisk vurdering af ejendomme, når man nu havde tænkt sig en rent maskinel løsning. Altså det skatteminister @engelschmidt lovede de hårdt prøvede boligejere i går. Det er nu ikke så mærkeligt. Mere mærkeligt at man hidtil har troet, man kunne undgå det i større omfang. Forklaringen er, at de hidtidige vurderinger var formet gennem talrige klagesager og afgørelser gennem mange år. F.eks. når det blev klart, at udsigten ikke var til havet, men naboens gylletank. Men da det nye system blev sat i værk, blev denne store mængde information smidt ud. Anomalierne er der imidlertid stadig, og det er svært at korrigere for dem uden at sætte fod på jorden. Og det kommer altså til at ske nu, må man tro. Det bliver nok omfattende og dyrt. Selv om det er et fremskridt, har jeg svært ved at se, at det redder de nye grundvurderinger.
3
2
28
1,859
Virkelig godt, men ikke overraskende at @engelschmidt nu træder i karakter og tager mere fundamentalt opgør med fejlslået vurderingssystem. Det overraskende er, at hans forgængere ikke har gjort det før - og at forligskredsen ikke har reageret stærkere før. Der skal formentlig meget fundamentale ændringer til, før der kommer et legitimt vurderingssystem. Det gælder især et troværdigt system for grundvurderinger. Det kan fx ikke løses med vurderingsmænd, hvor der er et ekstremt tyndt marked. Men stor ros til at det politiske system nu vågner op og imponerende at det sker med ministeren i spidsen.
3
4
37
1,769
Statsgældsrenterne stiger og en åben statsgældskrise er rykket nærmere. Ikke at den nødvendigvis vil bryde ud i lys lue lige om lidt, men man er i en tragt, det er sværere og sværere at komme ud af. Det er et strukturelt problem, der skal håndteres *før* den akutte krise pludselig opstår. Danmark har holdbare statsfinanser og er ikke umiddelbart i farezonen. Men konsekvenserne kan blive ganske alvorlige også for os. Og vi kan også komme til at hæfte for andres dårlige finanser - fx. via mere fælles gæld i EU. Læs min klumme cepos.dk/artikler/de-andres-…
5
5
34
1,982
Otto Brøns-Petersen retweeted
Det er langt fra det vigtigste argument imod differentieret moms, om der er delvis eller fuld gennemslagskraft på prisen i butikkerne. Jeg indsætter kloge ord fra @OttoBrons: “Det grundlæggende problem ved differentieret moms er, at det skaber en forvridning. ”Skatteforvridning” er et teknisk begreb, som derfor ikke har let ved at finde vej til mediernes og politikernes vokabularium. Ikke desto mindre er det afgørende for at vurdere beskatning.” “Forvridningen er værdi, der går tabt, fordi skatterne jo forvrider priserne, så de ikke afspejler reelle omkostninger. Det er rent samfundsøkonomisk tab på linje med de administrative omkostninger, som differentieret moms i øvrigt også medfører til overflod.” “Normalt stiger forvridningen, når man hæver en skat. Det gælder f.eks., når man øger elafgiften, sådan som der er planer om efter den midlertidige nedsættelse til og med 2027. Men når politikerne differentierer momsen, lykkes det faktisk at skabe forbrugsforvridninger med en skattenedsættelse. Det siger noget om, hvor ringe politik der er tale om.” “Der findes talrige skattelettelser, som sænker forvridningerne. Tag fat på dem og lad enhedsmomsen være.” Tag gerne fat om denne vigtige men tekniske diskussion #dkmedier og #dkpol
2
5
15
799
Der er megen diskussion om, hvor stor en del af en momsnedsættelse på fødevarer og frugt og grønt, der vil gå til forbrugerne. Og det er da også interessant. Men det er ikke det primære argument imod differentieret moms, at en del af prisnedsættelsen kan drukne i administration og mindre konkurrence. Differentieret moms skaber en unødvendig forvridning. Det er det primære. Selv om hele gevinsten ved momsnedsættelsen tilfaldt forbrugerne, er det dårlig skattepolitik. Desuden kan man slet ikke nøjes med at se på priserne, når man skal vurdere konsekvensen for forbrugerne. Derfor er det helt håbløst at sætte “prispolitiet” til at holde øje med priserne. Det skriver jeg om i min klumme i dag. cepos.dk/artikler/derfor-er-…
3
2
2
29
2,825
“Tak” til @pelledragsted for at bekræfte observationen i min seneste klumme om, at dårlig skattepolitik er blevet en magnetvare på det politiske marked. At politikerne ofte fokuserer på midler, der lyder godt, frem for på målene. Desværre afkræfter han min observation af, at interessen for differentieret moms er kølnet i takt med alle de dårligdomme ved forslaget, vælgerne er blevet klar over. For Enhedslisten holder stædigt fast og gør kravet om differentieret moms ultimativt. Det er sikkert spildt ulejlighed, men jeg vil alligevel gentage mit råd fra klummen til politikerne om at fokusere på målene og bruge den betydelige akkumulerede skatteøkonomiske viden til at pege på de bedste veje til at nå dem på. Altså lade målene styre midlerne, ikke omvendt. @pelledragsted vil angiveligt gerne føre mere skarp fordelingspolitik. Men sagen er jo, at han får mindre fordelingspolitik for pengene ved at differentiere momsen end ved at bruge standardredskaberne i indkomstskattesystemet og sænke forvridende afgifter som elafgiften. cepos.dk/artikler/her-er-pri…
7
7
1
81
2,402