VI SKAL BEKÆMPE PUTIN. IKKE DRIKKE KAFFE MED HANS AMBASSADØR! Jeg troede faktisk, det var en dårlig joke, da jeg læste det. Folketingsmedlem Jacob Harris har på eget initiativ besluttet, at han vil mødes med den russiske ambassadør i København. Det er den helt, helt forkerte vej at gå, og det gør mig faktisk rasende. Mens russiske missiler regner ned over ukrainske byer, mens uskyldige civile bliver dræbt, og mens Rusland fører hybridkrig mod Danmark og vores allierede, mener et dansk folketingsmedlem åbenbart, at tiden er inde til at sætte sig til bords med Putins repræsentant. Har Jacob Harris fuldstændig glemt, hvem vi har med at gøre? Vi taler om et brutalt regime, der har angrebet og invaderet et europæisk land. Et regime, der truer vores sikkerhed, forsøger at splitte Europa og ikke skyr nogen midler for at nå sine mål. Og så vælger et dansk folketingsmedlem helt frivilligt at opsøge den russiske ambassadør. Hvad forestiller han sig egentlig? At Putin ændrer kurs efter en hyggelig snak over en kop kaffe? Selvfølgelig skal Danmark have diplomatiske forbindelser til Rusland. Men der er himmelvid forskel på nødvendigt diplomati og på at opsøge repræsentanten for et regime, der truer vores sikkerhed. Det sidste er efter min mening en helt forkert prioritering. For det her handler om, hvilke signaler vi sender; Til Putin, til vores allierede og ikke mindst til de ukrainere, der hver eneste dag kæmper for deres frihed og vores frihed. Danmark skal stå skulder ved skulder med Ukraine. Vi skal opruste vores forsvar. Og vi skal gøre alt, hvad vi kan for at lægge pres på Putin og hans regime. Det gør man ikke ved at drikke kaffe med hans ambassadør. Det burde være indlysende for alle. / Troels

Regeringen siger ét og gør det modsatte. Da Venstre sad i regering med Socialdemokratiet, kaldte Mette Frederiksen vores fælles regering for »mærkelig«. Det skyldes vist, at regeringen byggede på to partier, der historisk har været hovedmodstandere, for politikken var generelt både fornuftig og god. Når jeg i dag ser på den nuværende røde regerings politik, så føler jeg, der her er er tale om en både meget besynderlig regering, der tilmed fører mærkelig politik. Lad mig komme med et par eksempler: Regeringen taler varmt om den grønne omstilling, men vil gøre det dyrere at købe elbil og dyrere at bruge strøm. Regeringen mener, vi skal være uafhængige af mellemøstlig olie og russisk gas. Det er jeg helt enig i, og derfor mener vi i Venstre, at vi skal udnytte vores egne ressourcer i Nordsøen, samtidig med vi omstiller samfundet til at bruge mere el. Men regeringen, der hævder at være grøn, vil hellere importere fossile brændsler end udnytte olien i vores egen undergrund. Igen vejer de røde hensyn tungere end de grønne ambitioner. Regeringen siger, at den vil gøre mere for at skabe vækst i vores landdistrikter. Men i stedet for at gøre det fornuftige og fjerne de bureaukratiske benspænd, der blokerer for lokal vækst, så vil regeringen åbne et bureaukrat-kontor på Falster. Regeringen siger, at den vil sikre bedre vilkår for de ældre danskere, der har knoklet et helt arbejdsliv, men selvsamme regering ville forringe de nedslidte danskeres muligheder for at komme på seniorpensionen. Også de danske virksomheder og de danske lønmodtagere skal mærke den besynderlige regering. Står det til regeringen, skal det nu være sværere for vores små- og mellemstore virksomheder at drive deres virksomhed. Regeringen vil forkorte momsbetalingsfristen fra 60 dage til blot 20 dage. Virksomheder vil altså fremover skulle betale moms, inden de overhovedet har fået pengene for opgaven. Det er dybt godnat. Fordi det er blevet dyrt at være dansker, vil regeringen gennemføre en skattereform. Desværre er det den mindst ambitiøse skattereform i årtier, og alle danskere, der tjener under 58.000 kroner om måneden, vil fremover skulle betale mere i skat. Det er en mærkelig form for socialisme at tage mest fra de, der tjener mindst, men sådan er det nok bare med en besynderlig regering.

Abud Mustafa provokerer mig helt enormt meget. Forleden skrev jeg om den tidligere bandekriminelle, Abud Mustafa, der ikke ville være i rum med folk, der drak et glas vin. Jeg forstod ikke, hvorfor han på den måde ville begrænse andres frihed. I en ny podcast fra BT overgår han sig selv i idioti. For han får antydet, at homoseksuelle i hans idealsamfund vil skulle dræbes. Det er så vanvittigt, og vi skal tage afstand fra den slags middelalderlige holdninger. Derudover er det helt absurd, at Abud Mustafa ikke selv kan se, at han med sine tåbelige udtalelser skader alle de andre indvandrere og muslimer, der gerne vil integrere sig og leve et liv i pagt med danske værdier. Derfor er mit budskab til Abud Mustafa ganske enkelt: Hvis du gerne vil være fri for homoseksuelle mennesker, og hvis du absolut vil bestemme, at andre mennesker ikke må drikke et glas vin, så rejs et andet sted hen. Hvis det er så skrækkeligt i Danmark, så flyt. For der er masser af steder, hvor man ikke må drikke et glas vin, og hvor man hader homoseksuelle. Rejs derned. Det vil sikkert være godt for dig, og det vil med garanti være godt for Danmark. Vi gider ikke islamister, og jeres sindssyge holdninger hører ikke til i Danmark.

Videoen er hjerteskærende. I Paris trygler en grædende kvinde de maskerede unge om at skåne hendes butik. Ruderne er allerede smadret. Men de unge griner ad hende, skubber hende væk og plyndrer hendes butik. Hendes butik bliver ødelagt, mens hun ser magtesløst til. Det er desværre ikke et enkeltstående tilfælde. I den seneste tid har vi set voldsomme optøjer flere steder i Europa. Butikker bliver plyndret, bygninger sat i brand, og almindelige mennesker må se deres byer blive hærget. Hvorfor? I Bruxelles blev en ung mand spurgt, hvad han protesterer imod. Det ved han ikke, siger han, men da han blev spurgt om budskabet med protesterne, skriger han: »ødelæg alting.« Det er svært at forstå og endnu sværere at acceptere. Selvfølgelig skal vi tage problemer som ulighed og manglende muligheder alvorligt, men intet af det kan retfærdiggøre vold, plyndringer og angreb på uskyldige mennesker. Forleden blev en kvinde forbrændt, da en ung mand brugte en hjemmelavet flammekaster mod hende på åben gade. Hvad er det, der foregår? Hvor er forældrene til de unge mennesker? Hvordan vi er havnet her? I min optik er den primære årsag til de store uroligheder, at mange europæiske lande i årtier har ført en alt for lempelig udlændingepolitik. I et misforstået forsøg på at udvise godhed og tolerance har man tilladt alt for mange mennesker fra muslimske lande at komme hertil. Mennesker, som desværre alt for ofte, ikke respekterer vores kultur, vores værdier og vores love. Samtidig er de mennesker ikke blevet mødt af tilstækkeligt skrappe krav om at lære sproget, komme i arbejde og respektere de værdier og spilleregler, de vestlige samfund bygger på. Det har konsekvenser. For sammenhængskraften, for trygheden og for de mennesker, der blot passer deres arbejde og forsøger at få deres hverdag til at hænge sammen. Den udvikling, vi nu ser i bl.a. Frankrig og Belgien, må aldrig blive dansk virkelighed. I Danmark skal vi have en strammere udlændingepolitik. Vi skal stille klare krav til dem, der kommer hertil, og vi skal insistere på, at man respekterer vores love, vores frihed, værdier og vores demokrati. Det bliver en kamp med den nuværende regering, hvor de røde partier åbenlyst trækker i den forkerte retning. Men Venstre står fast. Vi vil føre en strammere udlændingepolitik, stille tydelige krav og passe på det Danmark, vi har bygget op gennem generationer.

Tak til Søren! Søren Gade har her til aften meddelt mig, at han stopper i Folketinget. Jeg er ærgerlig over hans beslutning, men jeg har også respekt for, at han er kommet frem til den konklusion. Jeg ved, at Søren har elsket at være Vestjyllands stemme i Folketinget, og derfor ved jeg også, at det har været en svær beslutning for Søren. Siden 2001, hvor vi begge blev valgt til Folketinget, har jeg har haft mange snakke med Søren om stort og småt, om politik og livet generelt og jeg kommer til at savne ham på Christiansborg. I de seneste år har Søren fået en voldsom behandling i de danske medier, og som han selv skriver, har det været en ’barsk omgang’. Det forstår jeg på alle måder. Derudover bragte Jyllands-Posten på dagen, hvor han stoppede som Folketingets formand, et svinsk portræt af Søren. Et portræt baseret på anonyme kilder og som JyllandsPosten efterfølgende har måttet lave om. Det påvirkede Søren meget, og det forstår jeg godt. For selvom man er formand for Folketinget, er der grænser for, hvad man skal finde sig i, og selvfølgelig påvirker den slags mennesker bag politikeren. I Venstre kommer vi til at savne Søren meget. For hans lune sind og store bidrag til partiet og folkestyret. Han har været en meget afholdt politiker for hele partiet, respekteret og dygtig Forsvarsminister, værdsat formand for Folketinget. For blot at nævne nogle af de hverv, som Søren har besiddet siden 2001. Derfor skal der lyde en stor tak til Søren for et kæmpe arbejde, som han har ydet for Danmark og Venstre i mange årtier. Det er en indsats, som han på alle måder kan være stolt af. Derfor er jeg også ked af Sørens konklusion. For vi kommer til at savne ham i Folketingsgruppen. Jeg sender Søren de bedste ønsker for fremtiden og glæder mig til, at vi fortsat skal mødes og vende løst og fast, som vi har gjort de sidste 20 år. / Troels

2027 kan blive et meget afgørende år for Europas sikkerhed og frihed. Nogle gange bliver jeg skudt i skoene, at jeg taler for meget om Ukraine og ukrainernes frihedskamp, men det fylder meget hos mig. Og jeg mener faktisk, at det burde fylde mere hos os alle. For truslen er alvorlig. I sin seneste trusselsvurdering peger Forsvarets Efterretningstjeneste på, at risikoen for, at Putins tropper vil angribe et eller flere af de NATO-lande, der grænser op til Rusland, er stigende. Ikke stor, men stigende. Samtidig vurderer efterretningstjenesten, at Putin netop nu ser et mulighedsvindue, hvor Rusland kan finde det opportunt at forsøge at ændre den sikkerhedspolitiske orden i Europa til Ruslands fordel. For det er ikke kun på slagmarken, at Europas og Ukraines fremtid bliver afgjort. Rundt om i Europa vinder politiske kræfter frem. Kræfter, der ønsker at lukke sig om sig selv. Kræfter, der sætter spørgsmålstegn ved vores europæiske samarbejde, og som ikke ser Rusland som et fælles europæisk problem. Det er en udvikling, der kan ende med at blive en gave til Putin. Jeg betragter mig selv som et borgerligt menneske, men jeg er også et liberalt menneske. Danmark er et lille land. Vi er afhængige af verden omkring os og af stærke alliancer som NATO og EU, der styrker vores sikkerhed, frihed og samhandel. Jeg tror på friheden, på internationalt udsyn, på handel og samarbejde mellem lande. Derfor er jeg bekymret over den Rusland-venlige højredrejning, vi ser i flere af de europæiske lande, hvor højrenationale kræfter ønsker at isolere sig fra omverdenen, frygter forandringer og drømmer om en verden af i går. For den tilgang til verden er farlig. Farlig for Ukraine og derfor farlig for Europa. For når man vender blikket indad og glemmer, at vores frihed også afhænger af andres frihed, gør man Europa svagere. Den tendens kan blive voldsomt forstærket i 2027, når franskmændene skal vælge en ny præsident. Marine Le Pen står stærkt i målingerne, og hun kan blive landets næste præsident. Le Pen har modsat sig dele af den europæiske støtte til Ukraine, afvist Ukraines perspektiv om EU-medlemskab og talt for en dialog med Putins Rusland. Det rejser et alvorligt spørgsmål: Hvad vil der ske med Europas sammenhold og vores støtte til Ukraine, hvis Frankrig vælger en præsident, der ønsker en anden kurs? Så bliver Europa også svækket. Samtidig har den seneste weekend endnu en gang mindet os om, at vi heller ikke altid kan regne med en forudsigelig kurs fra USA. Donald Trumps udmeldinger om Ukraine og hans kontakt med Putin understreger den usikkerhed, Europa står over for. Og det er præcis det Europa, Putin ønsker sig. De seneste dage har jeg været i Bruxelles for at mødes med ligesindede politikere, der ønsker et stærkt Europa. Politikere, der vil holde fast i det, der har gjort Europa stærkt: Friheden, det internationale samarbejde og viljen til at stå sammen, når vores værdier bliver udfordret. For Europas frihed er ikke noget, vi kan tage for givet. Den skal forsvares.

I min optik skal folk fuldkommen selv bestemme, hvorvidt de vil spise frikadelle eller falafel. Det må folk selv om. For det er en dansk værdi, at vi hylder forskelligheden. I hvert fald så længe deres valg ikke begrænser min frihed. Derfor blev jeg også lidt trist, da jeg onsdag aften så min kollega Morten Dahlin medvirke i TV2 program ’Højskolen’. For i programmet, der handlede om ’danskhed’, nægtede manden på billedet, det tidligere bandemedlem Abud Mustafa, at deltage i middagen, hvis der var nogle af de andre ni deltagere, der drak et glas vin til maden. Manden ville altså diktere, hvad andre folk skulle gøre! Det er for mig et billede på, hvordan det står til med integrationen. For det viser mig, at danskhed ikke kan koges ned til, hvorvidt man taler sproget eller har fået et job. Det handler om, hvorvidt man lever efter danske værdier om tolerance, ligestilling, ligeværd og accept af folk, der lever anderledes. Det, der afgør, om man er dansk, er, hvad man har i hjertet og i sjælen. Jeg har ikke noget problem med, at folk tror på en anden Gud. Det må folk selv om, for jeg har stor respekt for, at mennesker lever forskelligt. Men jeg vil ikke acceptere, at nogle vil bestemme over andres måde at leve på. Så du skal ikke begrænse min frihed, og hvis jeg vil drikke et glas rødvin til aftensmaden, så skal du ikke udskamme mig for det. For det er ikke vores opgave at være tolerante overfor de intolerante.

Så vandt Enhedslistens og Radikale Venstres røde udlændingepolitik igen. Jeg mener, at det danske statsborgerskab er den største gave, man som udlænding kan modtage. Derfor skal det kun gives til mennesker, der tager Danmark til sig – både i ånd og i værdier. Alt for ofte har vi tildelt statsborgerskab til mennesker, som ikke deler vores værdier, og som måske ligefrem ønsker at omstyrte det danske samfund. Derfor skal der laves en screeningsmodel, så vi bedre kan sikre, at antidemokrater og ekstremister ikke får dansk statsborgerskab. Men den model vil den røde regering ikke vente på. Nu fremsætter de i stedet et lovforslag, der vil uddele mere end 2.000 nye danske pas. Det er jeg helt uforstående overfor, og jeg er bekymret for, at Socialdemokratiet igen lader Enhedslisten og Radikale sætte kursen i udlændingepolitikken. For i Venstre mener vi godt, at Danmark kan være et åbent land uden at være et naivt land. Vores åbenhed må aldrig betyde, at vi giver dansk statsborgerskab til mennesker, der aktivt modarbejder vores demokrati og vores værdier.

Tak for et godt og konstruktivt borgmestermøde! Det har været nogle svære uger i Venstre. Det er vist næppe gået nogens næse forbi. For der er bekymring i dele af vores bagland for, om Danmark i fremtiden kan have et levedygtigt landbrug. Jeg har stor forståelse for de bekymringer. For det er en stor og hård omstilling, som vores landmænd står midt i. Lad mig sige det meget klart. Jeg er stolt af dansk landbrug, og vores landmænd skal også i fremtiden kunne producere gode danske fødevarer. Men omstillingen er nødvendig for vores land, og i Venstre tager vi også ansvar for klima, miljø, natur og dyrevelfærd. Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at den vej, som Venstre er gået, er den rigtige for partiet. Vi river ikke teltpælene op. Vi bevæger os ikke væk fra vores rødder og værdier. Men som et ansvarligt parti, der har været med i samtlige grønne aftaler – så er danskerne også nødt til at opleve et parti, der ikke bare skriver under på aftalerne – men også står ved dem med hævet hoved. For Venstre er partiet, hvor landbrug og miljø ikke er enten eller. Det er både og. Hvor vi er stolte af vores landbrug, men samtidig kræver en grøn omstilling, så der bliver mere plads til naturen og vi passer bedre på vores fjorde og vand. Nu tilbage til borgmestermødet. For i dag har Venstres borgmestre, regionsrådsformænd og gruppeformænd været samlet til et af vores faste møder på Christiansborg. Det er en skøn tradition, som jeg sætter meget stor pris på, og hvor vi fik lejlighed til at drøfte Venstres situation med hinanden. Og på en dag som i dag bliver jeg endnu en gang mindet om, hvad Venstre også er: Et fantastisk hold. Et værdifælleskab. Et stærkt fællesskab af mennesker, der vil gøre en forskel. Et fællesskab, der står sammen, også når det blæser. For vi holder sammen i Venstre. Også når der er bølgegang. Og jeg er rigtig glad for den meget brede opbakning til den linje, som jeg har lagt. I er en vigtig del af vores parti, og det var en stor fornøjelse at se jer alle. Tak for en rigtig god og hyggelig aften i jeres selskab.

I maj var vi snublende tæt på at danne en regering med Venstre, Konservative og Liberal Alliance. En regering, der var enige om at afskaffe registreringsafgiften på elbiler. Nu sker det stik modsatte. Den røde regering, der hævder at være den grønneste i danmarkshistorien, vil nu hæve afgiften på elbiler. Altså gøre det dyrere at vælge en elbil. Det giver ikke meget mening. Elbiler er en vigtig del af den grønne omstilling, de mindsker vores afhængighed af olie fra Mellemøsten og bidrager til bedre luftkvalitet. Derfor vil vi i Venstre gøre det mere attraktivt at vælge elbilen. Derfor er det ganske enkelt den forkerte vej at gå at gøre grønne biler dyrere.

Når jeg skriver om Ukraine, Rusland eller genopbygningen af det danske forsvar, sker det samme hver eneste gang. Jeg bliver oversvømmet af kommentarer fra anonyme profiler, der deler konspirationsteorier. Langt de fleste kommentarer handler om, at jeg elsker krig, at jeg er i lommen på forsvarsindustrien, at Ukraine selv var skyld i, at Rusland angreb dem, og at krigen i virkeligheden er NATO's egen skyld. Det seneste skud på stammen er, at vi ikke skal stole på efterretningerne fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Ligesom der er mange, der uopfordret hentyder til, at krigen nok i virkeligheden handler om World Economic Forum eller Covid–19. Mængden af konspirationsteorier er ærligt talt dybt bekymrende. For lad os være helt klare: Det var Rusland, der invaderede et frit land. Det er Rusland, der bomber boligblokke, børnehospitaler og elnet. Krigen kunne være slut i morgen, hvis Putin ønskede det. Men det kommer ikke til at ske. For Putin ønsker krigen, han ønsker et splittet Vesten og han ønsker, at vi slækker på støtten til Ukraine. Her er de mange konspirationsteorier en del af Ruslands plan. For de vil have os til at tvivle på myndighederne. Også derfor er jeg bekymret over de mange konspirationsteorier, der konstant bliver spredt. Jeg anerkender, at vi bruger mange penge på Ukraine. Det er en hård prioritering, og det er fair at være uenig i den prioritering. Men som forsvarsminister har jeg set, hvad krigen gør, og hvor alvorlig truslen fra Rusland er. Ukrainerne kæmper ikke kun for deres eget land. De holder Rusland tilbage, og dermed kæmper de også for Europas og Danmarks frihed og sikkerhed. Hvis vi lader dem i stikken nu, betaler vi en langt højere pris senere. Derfor står jeg fast. Sammen med vores allierede og sammen med Ukraine. Slava Ukraini 📷

Kære @MrMesserschmidt og alle andre i Dansk Folkeparti. Det ser ud til, at I indtil videre har haft et flot årsmøde i dag, og jeg håber, I får en skøn fest i aften.

Forsvarets Efterretningstjeneste har i dag præsenteret sin årlige trusselsvurdering. Det er desværre ikke behagelig læsning.    For truslen fra Rusland er stigende.    De er blevet mere aggressive i deres hybride krigsførelse mod os og vores allierede.  Og det er forventningen, at russerne de kommende måneder vil intensivere deres hybridkrig mod os yderligere.    Som forsvarsministeren siger, så er situationen lige nu mere alvorlig end på noget andet tidspunkt efter den kolde krig.    Den trussel skal vi tage meget, meget alvorligt. Og det understreger endnu engang behovet for, at vi styrker vores sikkerhed på alle fronter, så danskerne kan sove trygt om natten.   Det er fuldstændig magtpåliggende, at vi fortsætter den historisk ambitiøse oprustning af vores forsvar og sikkerhed, som vi kom langt med i seneste valgperiode, men som vi endnu ikke er i mål med.    Og så er det afgørende, at vi fortsætter vores støtte til Ukraine. Når russerne i højere og højere grad provokerer og begår sabotage i vores del af verdenen, så gør de det for at presse os til at skrue ned for støtten og vende Ukraine ryggen.   Det pres skal vi for alt i verden stå imod. Ikke alene fordi støtten til Ukraine er det rigtige at gøre. Men også fordi Ukraines frihedskamp er vores frihedskamp.    Hvis Ukraine ikke kan holde stand, er vejen banet for, at Putin kan eskalere og skrue op for sine fjendtlige anslag mod andre europæiske lande.   Det må vi ikke lade ske. Og den eneste måde, vi kan sikre os imod det, er ved at holde fast i støtten til Ukraine og ved at styrke vores egen sikkerhed.   Tyraner som Putin forstår sig kun på én ting: Nemlig styrke og sammenhold. Vi er i NATO nødt til at stå så stærkt sammen og være så godt forberedte, at Putin ikke vover at eskalere yderligere.    Kun sådan kan vi fortsat sove trygt om natten.

Nogle dage som forsvarsminister glemmer jeg aldrig 🇩🇰🇬🇱 I dag er aftalen mellem Grønland, Danmark og USA blevet underskrevet. Det får mig selvfølgelig til at tænke tilbage på de alvorlige dage under krisen. Det var nok den periode i min tid som forsvarsminister, hvor jeg sov mindst. Nye udmeldinger fra USA skabte igen og igen usikkerhed om, hvad der ville ske. Det var en kaotisk og dybt alvorlig tid. Først og fremmest for befolkningen i Grønland, men også for hele Kongeriget. Vores røde linje var klar: Vi ville ikke afgive suverænitet over dele af Kongeriget. Samtidig holdt vi fast i, at vi skulle bevare samarbejdet med USA. Også når det var svært. Vores sikkerhed afhang af, at vi kunne finde en vej frem sammen med amerikanerne og vores øvrige allierede. Jeg husker især et meget vigtigt møde med NATOs generalsekretær Mark Rutte i Bruxelles i januar 2026. Min grønlandske kollega Vivian Motzfeldt og jeg gjorde Kongerigets røde linjer tydelige. Inden Rutte skulle mødes med Trump, havde vi behov for, at NATOs generalsekretær forstod vores position og nødvendigheden af, at NATO tog et større ansvar for sikkerheden i Arktis. Hele Kongeriget Danmark og en række andre lande gik sammen om at øge den militære træningsaktivitet i Grønland, og vores danske soldater leverede en uvurderlig indsats under krævende forhold. Med dagens aftale er vi forhåbentlig kommet et langt stykke. Jeg er rigtig glad for, at vi er nået hertil. Tak til vores grønlandske kolleger, den danske regering, vores allierede og alle dem, der tog ansvar i en svær tid.

Stort tillykke med de 110 år! 🇩🇰 Kære @JuulMona. Jeg sætter stor pris på vores tætte samarbejde og på, at vi kan regne med hinanden. Venstre og Det Konservative Folkeparti har stadig meget at udrette sammen. Vi deler f.eks. ambitionerne om lavere skat, bedre velfærd, rent drikkevand, et stærkere erhvervsliv og en blå regering! Kort sagt er en stærk VK-akse afgørende for det borgerlige Danmark, og jeg ser meget frem til at fortsætte samarbejdet med dig. Der skal lyde et stort tillykke til dig og alle i Det Konservative Folkeparti. Jeg håber, I får fejret både partiet og de mange mennesker, der hver dag yder en indsats for det. Rigtig godt landsråd!

En vigtig og positiv nyhed for Grønland, Danmark og vores fælles sikkerhed 🇩🇰🇬🇱 Grønland, Danmark og USA er på vej mod en aftale, der skal styrke sikkerheden i Arktis og Nordatlanten. For mig er det helt afgørende, at aftalen anerkender Kongerigets suverænitet og grønlændernes ret til selv at bestemme deres fremtid. Det er grundlæggende principper, som vi skal stå fast på. Vi har brug for et tæt samarbejde med USA om vores sikkerhed. Derfor er det positivt, at vi nu ser ud til at kunne komme videre ad den vej. Det gavner både Grønland, Danmark og vores allierede i NATO. Det har været en svær og usikker tid for mange i Grønland. Jeg håber, at aftalen kan være med til at skabe mere ro og tryghed. Jeg vil gerne takke vores grønlandske kolleger for samarbejdet i en svær tid. Tilliden mellem os er afgørende, og den skal vi bygge videre på i rigsfællesskabet.

Som mange andre forældre kan jeg godt forstå frustrationen over Aula. Det vælter ind med beskeder af meget forskellig betydning. Men Aula er ikke årsagen til den faglige krise i folkeskolen. Derfor undrer det mig, at Moderaternes svar er at erstatte Aula med en ny app. Problemerne stikker langt dybere. Som politikere har vi et ansvar, men det har vi også som forældre. Vores børn skal møde klar til skoledagen, kunne koncentrere sig og have respekt for lærerne, så de kan bruge tiden på at undervise. Jeg vil også gerne have mindre skærm og mere leg, læsning og læring. Men løsningen er ikke nødvendigvis nye nationale forbud eller en tilbagevenden til kontaktbogen fra 1990’erne. Vi kan ikke aflyse den teknologiske udvikling. I stedet skal vi have tillid til, at den enkelte skole, skoleleder, lærer og forælder kan finde de løsninger, der virker bedst. Det handler i sidste ende om tillid.

Det er dybt alvorligt og bekymrende, at et russisk krigsskib i går sendte såkaldte ‘flares’ mod en dansk helikopter ud for Gedser. Det viser med al tydelighed, hvor aggressivt Rusland opfører sig, og det stiller krav til, at vi fortsætter vores oprustning og opbygning af Forsvaret. Jeg vil gerne rose forsvarsminister Jeppe Bruus for at reagere hurtigt og indkalde den russiske ambassadør til en samtale, for den her opførsel er totalt uacceptabel.

Vores børn kan ikke vente på, at regeringen vågner op! Derfor foreslår Venstre en akutpakke for den danske grundskole, der bygger videre på vores forslag om Tillidsskolen. Vi skal have mere ro, mere faglighed og flere voksne. De nye PISA-resultater gør mig oprigtigt bekymret. Danske skoleelevers faglige niveau er det laveste, der nogensinde er målt. Tilbagegangen rammer både dem, der har svært ved fagene, og dem, der normalt klarer sig godt. Det her handler om børn, der skal kunne læse, regne og have en god start på livet. Og om lærere, der skal have mulighed for at undervise. Regeringen vil sætte ind på 100 skoler, men problemerne rækker langt ud over 100 skoler! Der er brug for en langt bredere og hurtigere indsats. Vores akutpakke indeholder tre konkrete initiativer: 👉 1 mia. kr. til flere timer med to voksne i dansk og matematik. Fra januar skal skolerne have bedre mulighed for at sætte to lærere eller en lærer og en pædagog ind, hvor behovet er størst. Det skal give mere ro og mere tid til at hjælpe den enkelte elev. 👉 Et opgør med den forfejlede inklusion. Alt for mange børn får ikke den hjælp, de har brug for. Der skal afsættes penge til blandt andet mindre hold og særlige klasser på de almene skoler. Elever, der har svært ved de grundlæggende fag, skal have hjælp nu. 👉 Mere ro i klassen og autoriteten tilbage til lærerne. Det skal være lettere at bortvise elever, der konsekvent ødelægger undervisningen for andre. Vi skal også give lærerne bedre muligheder for at tage et opgør med de alt for store problemer med uroskabende elever med indvandrerbaggrund. Ingen elever skal have lov til at tage en hel klasses læring som gidsel. Vi skal sætte en klar retning og give skolerne frihed til at finde de løsninger, der virker lokalt. Mere tillid til lærerne og mindre detailstyring fra Christiansborg. Regeringen bør indkalde til forhandlinger med det samme, så initiativerne kan være sat i gang inden årets udgang. I Venstre vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at vende den her udvikling.