Med Folketingets partier til Generalforsamling i Andelsboligforeningen: Enhedslisten: Sur gammel mand, der lugter fælt af pibetobak. Kommer med 19 anmærkninger og 12 spørgsmål under gennemgangen af regnskabet - alle faktuelt korrekte, ikke ét, der er værd at spilde forsamlingens tid på. Alle tolererer det alligevel, da et af hans emsige spørgsmål reddede foreningen fra en kolossal ekstraregning i 1991. Har til denne Generalforsamling stillet 3 ændringsforslag til foreningens altanorden, 1 til foreningens husorden og 4 til foreningens vedtægter. Alle blev stemt enstemmigt ned, undtagen et, der fik en sympatistemme fra SF, selvom hun egentlig var uenig. SF: Ældre dame med høj anciennitet i foreningen, der stadig ikke forstår, hvad en andelskrone er, og som tit klager over, at folk altid lader deres ting flyde i vaskerummet. Hun er pensioneret og ansvarlig for arbejdsdagen hvert år i maj, og synes især det er for galt, at de unge akademikerfamilier, der knokler med arbejde og familie, så blodet sprøjter, alt for sjældent møder op til fællesaktiviteter. Eneste medlem af hele bygningens Gårdlaug, som kun har to medlemmer (SF og bestyrelsesformanden, som kommer fra en anden forening), selvom bygningen består af 23 andelsforeninger og 340 mennesker, der alle har stærke holdninger til brug af gårdfaciliteterne i Gårdlaugets Facebookgruppe, som SF heldigvis ikke har adgang til, da hun glemte sin adgangskode til Facebook for nogle år siden. Socialdemokratiet: Fedladen mand, der købte sin 219 kvadratmeters lejlighed for 240kr. og en dåse sardiner i 1954. Var formand i 39 år indtil sidste år, hvor han næsten enstemmigt blev væltet, fordi han nægtede at lade foreningen overgå til privat valuarvurdering i stedet for offentlig. Kun Enhedslisten stemte på ham - og både Ø og S er rasende på SF over dette. SF undskylder sig med, at hun havde misforstået, hvad afstemningen gik ud på, men i virkeligheden håbede hun på at kunne efterlade en værdistigning til sine børnebørn. Har stadig den egentlige magt i foreningen, da han har en klemme på alle, og i øvrigt styrer ventelisten til foreningens parkeringspladser, så ingen tør gøre sig uvenner med ham. Alternativet: Ung singlekvinde, der har et akvarium med forskellige ormearter stående ude i opgangen, som Danmarksdemokraterne har skrevet adskillige skriftlige klager til bestyrelsen om. Siger aldrig noget til Generalforsamlingerne udover, at hun hvert år fremsætter de samme to forslag om at foreningen skal installere solceller på taget (selvom det ikke er økonomisk rentabelt), og at der bør etableres fælleshave i gården (selvom SF altid minder hende venligt om, at sådan et forslag skal vedtages i Gårdlauget, og ikke i foreningen). Radikale Venstre: Kvinde i midt-30'erne. Nyslået medlem af den nye bestyrelse. Taler mest om omlægning af lån og snarligt kommende finanskriser og rentestigninger, der aldrig rigtigt manifesterer sig. Moderaterne: Ung indvandrerfyr, der lige er blevet valgt til bestyrelsen, men ikke helt har forstået de formelle og uformelle regler omkring en andelsforening. Er utrolig ivrig og fuld af gode idéer, som altid bliver stemt ned alligvel - og endnu flere virkelig dårlige idéer, der også bliver stemt ned. Venstre: Midaldrende gnavpot, der opfører sig som om, at han er foreningens formand, selvom han kun har siddet i bestyrelsen én gang (i 1995, hvor han stod for et altanprojekt, som Socialdemokratiet var imod, men foreningen bakkede op). Mener konsekvent, at de yngre medlemmer af foreningen ikke er aktive nok, men løfter aldrig selv en finger - udover når foreningen klager til kommunen, hvilket han altid står i spidsen for. Har engang vundet en retssag mod et entrepenørselskab, der stod for at skifte faldstamme i foreningen. Samlet set vandt foreningen 2.319kr. på retssagen, som han brugte seks år af sit liv på, men som Venstre altid siger, når de andre laver sjov med det: Det var princippet! Konservative: Dukker aldrig op til Generalforsamlingen, da hun den dag i dag stadig tror, at hun bor i en Ejerlejlighed. Liberal Alliance: Ung selvstændig, der blev valgt som bestyrelsesformand sidste år med løftet om, at foreningen skulle overgå til privat valuarvurdering og sætte andelskronen op til max. Påstår at han er i andelsforeningen for at blive, men har tilfældigvis til dette møde et forslag med om at foreningen skal tage et stort, afdragsfrit lån, samt lade ansvaret for den private valuarvurdering overgå til den berygtede valuar Lars Wismann, så valuarvurderingen kan inddrage foreningens cykelkælder som beboeligt område, og på den måde hjemtage en stigning i andelskronen på 1700kr. Danmarksdemokraterne: Har kun deltaget i en enkelt Generalforsamling. Det var for seks år siden, da Alternativet for første gang foreslog solceller på tagene. Opdagede aldrig, at Alternativet blev ved med at genfremsætte forslaget. Dansk Folkeparti: Skidesur midaldrende mand, der rider sin egen kæphest under hvert eneste punkt med emner, der burde have været en mail til bestyrelsen. Får at vide, at han skal gemme sine pointer til Eventuelt eller sende en mail til bestyrelsen. Siger, at han vil sende en mail til bestyrelsen. Sender aldrig en mail til bestyrelsen. Borgernes Parti: Super weird solbrille- og polobærende ungkarl på 57. Dukker sjældent op, men når han gør, har han en holdning til hvert punkt på dagsordenen, som han leverer ekstremt selvsikkert og overlegent, men som ingen andre tilstedeværende rigtig helt forstår. Sidste år var det noget med Corona. Alle nikker og smiler bare. Brokkede sig engang højlydt over, at man ikke måtte have muskelhunde i foreningen. En kæk tilhører foreslog, at han jo kunne stille op til bestyrelsen, hvis han var så utilfreds med deres arbejde. Alle medlemmer i bestyrelsen kom samstemmende og instinktivt til at udbryde "NEJ!", hvilket skabte ret akavet stemning.